Lev Nordjyllands Nytårsfest 2026 på Skansen
Vi glæder os til at se dig til et brag af en Nytårsfest for voksne med udviklingshandicap (+ pårørende, hjælpere og personale) fredag den 30. januar 2026 kl 17-22 på Skansen i Nørresundby.
Vi starter med at servere en lækker festmenu bestående af:
- Forloren hare med persillekartofler, frisklavet agurkesalat, ribsgele, Taffel Chips og vildtflødesauce.
- Hjemmelavet æblekage med makroner
- Kaffe og småkager
(Drikkevarer køber du i baren)
Når vi har spist, kan du købe lodder og deltage i det amerikanske lotteri - du kan købe et bundt lodder for 20 kr.
Bagefter kan du give den gas på dansegulvet til Peter Olsen Band (find dem på Facebook her: https://www.facebook.com/PeterOlsenBand/) og DJ Malinda, så husk danseskoene - der bliver gang i den på dansegulvet :-)
Vi glæder os til at se dig/jer
Mange hilsner
Lev Nordjylland
Tilmelding og betaling
Festen (inkl. entre og middag) koster 300 kr, hvis du er medlem af Lev (hvis du ikke er medlem af Lev, kan du hurtigt blive det her https://www.lev.dk/lev-livet/bliv-medlem-af-lev/)
Du kan selvfølgelig også deltage i festen uden at være medlem af Lev, så er prisen 350 kr.
Ledsagerbilletter koster 150 kr. (OBS: Ledsagerbilletter er for dem, der ledsager et menneske med udviklingshandicap, som ellers ikke selv ville kunne komme afsted. Du kan således ikke købe en ledsagerbillet til fx at tage din kæreste med til festen)
Du kan melde en eller flere personer til på én gang og betale med kort, Mobilepay eller per girokort eller EAN-faktura. Under tilmeldingen vil du, ud over dine kontaktoplysninger, blive spurgt om der er et bestemt bord, du gerne vil sidde ved. Du vil også blive spurgt ind til antal af kørestolsbrugere og antal af diabetes-menuer, der ønskes. Du har også mulighed for at notere, om der er andet, vi skal være opmærksomme på som fx fødevareallergier. Ligeledes vil der også blive spurgt, om der er brug for lift til toiletbesøg og briks til bleskifte.
Hvem er Lev Nordjylland?
Lev er en landsdækkende forening, der arbejder for, at mennesker med udviklingshandicap kan leve liv ligesom alle andre.
Lev-kredsene i de nordjyske kommuner arbejder sammen om handicappolitisk interessevaretagelse, om oplysning og om arrangementer for - og med - mennesker med udviklingshandicap, deres pårørende, fagprofessionelle og andre med interesse inden for området.
Du kan læse mere om Lev på www.lev.dk og finde Lev Nordjylland på Facebook her https://www.facebook.com/LevNordjylland
- og husk så i øvrigt at holde øje med vores aktivitetside her https://nordjylland.lev.dk/aktiviteter-i-kredsen/, hvor du kan se, hvad der ellers sker i Lev lokalt.
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 30. januar 2026 kl. 17:00 til 22:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 15. januar 2026 kl. 23:55
Sted
Skansen (HAL 2)
Lerumbakken 11
9400 Nørresundby
Arrangør
Lev - livet med udviklingshandicap, Nordjylland
Tlf. +45 92821807
aml@lev.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser